Mundtlig revisoreksamen i juni og november 2024

Mundtlig revisoreksamen i foråret 2024 vil blive afholdt fra den 3. juni til og med den 11. juni.

Mundtlig revisoreksamen i efteråret 2024 vil blive afholdt fra den 4. november til og med den 29. november.

Der tages dog forbehold for at datoerne kan ændre sig, da datoerne afhænger af, hvor mange kandidater der indstiller sig til de mundtlige eksamener.

Hver dag vil der blive afholdt ca. 8 eksamener. Den første eksamen starter kl. 9.20, og den sidste eksamen vil typisk starte kl. 15.00.

Mundtlig revisoreksamen vil i 2024, samt de næstkommende år, blive afholdt på Imperial Hotel, Vester Farimagsgade 9, 1606 København V. Dette skyldes, at Børsen er under en gennemgribende restaurering, hvilket kan risikere at give voldsomme støjgener for deltagerne. 

Gæster, der ønsker at overvære en eksamen, er meget velkomne. Der er plads til ca. 50 gæster pr. eksamen. Prioriteringen er følgende: familie, venner, kollegaer, andre der skal til eksamen og andre.

Krav for tilmelding til mundtlig eksamen

For at kunne deltage i den mundtlige eksamen skal kandidaten have bestået den skriftlige eksamen. Se mere om de skriftlige eksaminationer under skriftlig revisoreksamen.

Ansøgning om indstilling til revisoreksamen

Du kan tilmelde dig den mundtlige prøve via linket Tilmelding til højre.

Ved indstilling til den mundtlige prøve skal du alene udfylde og uploade ansøgningsskema. 

Hvis du også er indstillet til skriftlig eksamen i det samme år, vil du automatisk blive tilmeldt mundtlig eksamen, hvis den skriftlige eksamen bestås.

 

Generelt

Mundtlig eksamen består af én mundtlig prøve. 

Den mundtlige prøve skal godtgøre kandidaternes praktiske duelighed indenfor de områder, som hører under statsautoriserede revisorers virkefelt.

Der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.

Ansøgningsfrist

Fristen for indstilling alene til mundtlig prøve i første halvår er den 1. april og den 1.oktober for andet halvår.

Såfremt kandidaten ønsker at framelde sig mundtlig prøve, skal det gøres senest den 15. april for prøven afholdt i første halvår og 15. oktober for prøven afholdt i andet halvår. En eventuel afmeldelse af eksamen skal ske via mail til eksamen@fsr.dk

Der vil ikke blive offentliggjort lister over, hvornår de enkelte kandidater skal til mundtlig eksamen, ligesom det ikke vil blive offentliggjort, hvem der har bestået/ikke bestået.

Tidsfrist for beståelse af mundtlig eksamen

Den mundtlige prøve skal være bestået senest i det syvende kalenderår efter det år, hvor kandidaten har bestået den skriftlige prøve. Der er ikke en begrænsning i antallet af eksamensforsøg indenfor tidsfristen.

Kandidaten kan ansøge om dispensation hos Eksamensudvalget for at få yderligere forsøg til at bestå den mundtlige eksamen jf. eksamensbekendtgørelsen § 8, stk. 3 samt overskridelse af tidsfristerne, jf. eksamensbekendtgørelsen § 6, stk. 7. Udfyld dispensationsblanketten.

Tidspunkt og afholdelselsessted 

Den mundtlige eksamen afholdes to gange om året, henholdsvis første halvår og i andet halvår.

Se de forventede datoer for afholdelse af mundtlig eksamen

Selve eksaminationen foregår på Imperial Hotel, Vester Farimagsgade 9, 1606 København V. og er offentlig. Eksaminerne starter klokken 9.20 og slutter omkring klokken 16.00 alle hverdage. 

Del til: